Looking back: 2017, del 1

Kender I det med at man står ved årets slutning og ikke rigtig føler at man har gjort noget substantielt i løbet af året? Sådan har jeg haft det lidt på det seneste, hvilket egentlig er underligt, når jeg i princippet har lavet en masse ting.

Så derfor har jeg valgt igen i år at kigge lidt tilbage – hvilket jo er så nemt når man har en blog, for så ligger det meste jo bare i arkiverne, klar til at blive hevet frem igen – og se på hvad der egentlig er sket i 2017. Jeg har delt indlæggene her op i to – det første halve år og det andet. Let’s go!

 

Jeg startede 2017 ud med at lave to store projekter faktisk – først stod den på lookbook shoot for agurk, hvor jeg var art director, og derefter på det store Stine Goya video-shoot på Fyn, hvor jeg var art director og stylist(og alt muligt andet).
Se mit Agurk shoot her og Goya videoen her!

 

Umiddelbart efter drog jeg til Oslo Runway, med et fuldt pakket skema og endte med at feste i Skam-Williams lejlighed en af aftenerne. Vildt! Læs om de tossede ting, jeg lavede i Oslo Her!

 

 

Jeg tog også fat på to emner, som var lidt mere personlige, end det plejer at være her på bloggen. Det første handlede om kropspositivisme, bodyshaming og det at være tynd i den her debat. Det andet handlede om seksuel krænkelse og tog udgangspunkt i en ubehagelig oplevelse, jeg havde forrige sommer.

 

Jeg viste også nogle personlige fotoprojekter. Først min visuelle ansøgning til min uddannelse og dernæst et shoot, som jeg lavede på skolen sammen med en veninde, som jeg bandt tøj rundt om hovedet på.

 

Jeg ramte også en milepæl i år. 25 år blev jeg i april. Det er alligevel også noget. I den anledning lavede jeg en god, gammeldags “25 ting I ikke vidste om mig” her!

 

Jeg fik også endelig afprøvet min drøm om candyfloss hår flere gange. Så pænt! Her er lidt om hvordan jeg farvede det og hvordan det gik med at vaske det ud igen.

Jeg deltog også i min favorit-podcast, nemlig Fries Before Guys, hvor vi snakkede om bloggere og ansvar. Og så lavede jeg to indlæg – Her og Her – med anbefalinger til mine favorit-podcasts!

 

Jeg skrev endnu et personligt indlæg, da jeg fortalte om det med at klæde sig farverigt på og hvor meget jeg tænker over hvordan andre opfatter mig i både forretnings- og dating-sammenhæng.

 

Sidst med ikke mindst – i hvert fald i 2017s første 6 måneder – drog jeg på Roskilde og dokumenterede det med et lille Instax. Derefter stod den på sygdom on and off resten af sommerferien.

 

Hvad har været jeres yndlings-ting jeg har skrevet om eller vist på bloggen i 2017? Noget I vil se igen/mere af?