En usædvanlig Januar

KBH-1foto: Adam Katz Sinding

Denne januar er er en del anderledes end min januar de sidste 3 år. Der er super underligt for mig, for dette er den første januar længe, hvor jeg ikke skal til Haute Couture-modeugen i Paris. Jeps, den ligger nemlig lidt for tæt op ad modeugen i København til at det vil fungere for mig at komme til begge, så for en gangs skyld, har jeg valgt Københavns modeuge fremfor min elskede Paris(det er så underligt!).

Udover fraværet af Paris i denne årets første måned, prøver jeg også noget nyt her i januar – i stedet for kun at være i København de få dage hvor modeugen varer, tager jeg afsted i næste uge og bliver helt indtil engang i februar. Jeg har simpelthen været så meget i Aalborg de seneste par måneder at det er blevet tid til lidt afveksling, samt jeg kan få klaret alle de møder, events og andre blog-relaterede sager, der ofte foregår i København.

Jeg er super spændt på at bo i København i en periode – og så er jeg så fordærdeligt heldig at nogle af mine skønneste veninder og dejlige bloggerkollegaer bor i byen.

 

Har I nogle gode tips til hvad jeg skal lave i København, hvor man skal spise og hvor man hænger ud? Hit me! 

Udgivet
Kategoriseret som BLOG