Som I ved, var jeg et smut i Paris weekenden over. En inspirations-tur som jeg kaldte det, fordi jeg egentlig ikke helt vidste præcist hvorfor jeg tog til Paris, men jeg tog turen på min firma-konto, hvilket betød at den altså var i arbejdsøjemed.. Og så måtte det vise sig hvilket type investering det så skulle være i mit firma, nu jeg ingen konkrete jobs havde.
Det var en lidt forvirrende tur. Skøn, men forvirrende. Jeg havde planlagt at skyde noget street style og lave alskens typer billeder, fotografere outfits og måske lave en lille guide. Content creating, you know. Dog blev turen knap så produktiv på den vis, den gav mig nemlig noget helt andet.
Jeg tog hen og fotograferede ved et show lørdag eftermiddag efter at have brugt formiddagen på at shoppe billige skønhedsgodter på et apotek i Saint Germain. Jeg var iført en formidabel, lilla, ulden kjole, som jeg hverken fik outfit-billeder eller insta-billeder af, og bar et denim-net med en tegneblok, kamera, Super Piratos, blyanter, kamera og høretelefoner.
Jeg mødte først en anden fotograf, jeg beundrer, Vanessa Jackman, som jeg fik sludret godt og grundigt med. Det meste af snakken gik på modeuge-cirkusset, sociale medier og en snak om hvad der egentlig var vigtigt. Hvad vi egentlig havde lyst til. Samtalen møntede sig hurtigt udi en snak om et behov for bare at være kreativ, et behov for fraværet af det pres, der ligger i følgere og likes og fraværet følelsen af at man partout SKAL blive fotograferet til modeugerne.
Samme eftermiddag brugte jeg blandt andet på at takke nej til en fotograf, der ville skyde et billede af mig. En ret uvant situation i den lille modeuge-verden, hvor formålet er at blive set, fotograferet og tagget. Og en uvant men enormt behagelig oplevelse for mig selv – efter at have distanceret mig en smule fra det her street style cirkus, kan jeg mærke at mit behov for at blive fotograferet er forsvundet og sammen med det, skuffelsen, når det ikke sker. Sikken lettelse!
Det mundede udi en større omgang gåen rundt alene i Marais med musik i ørerne og tanker om hvad jeg egentlig så ville i hovedet. Hvis ikke mit arbejde med bloggen skulle handle om at blive spottet på gaden og fotograferet på alle leder og kanter, hvad skulle det så være? Hvis det ikke var vigtigt for mig at tage rundt til modeuger mere, hvad var så vigtigt?
Den omgang luft-forandring jeg fik i Paris satte nogle tanker i gang, der har gjort mig meget mere afslappet omkring mit arbejde med bloggen. Snakken med Vanessa om, hvor hårdt et pres der lå på unge “influencere” nu og hvor store knæk disses ego’er kunne tage, hvis ikke tusindvis af likes eller street style fotograferne sværmede omkring dem, fik mig til at indse at jeg er på vej i en anden retning.
Ikke at jeg har planer om at sige farvel til bloggen, men mine planer med den er blevet mere jordnære og knap så prætentiøse. Mine planer er helt enkelt at fokusere på hvad der er vigtigt. Kreativitet. Små projekter, der inspirerer. Collager. Samarbejder. Kombinationer. Sjov… Sjov! Det vigtigste er nu engang om man har det sjovt. Og at gå og fokusere på hvor stort “engagement” man har på Insta er bare knap så sjovt, som det er at fokusere på at lave spændende, inspirerende indhold og at arbejde med interessante mennesker.
Jeg skød en mindre fotoserie med Frede for Rezetstore, hvilket var både hyggeligt og sjovt. Jeg tegnede og fotograferede street style-billeder med et nyt fokus for øje, hvilket var inspirerende og sjovt.
Og i onsdags havde vi i videoprojektet et møde med vores første kunde. Et møde om et kommende projekt, som bliver helt vildt inspirerende, spændende, nyt og sjovt.
Faktum er, at den her inspirationstur har virkelig givet mig blod på tanden i forhold til hvilken retning jeg skal tage bloggen, mit firma og mit liv i det store hele. Farvel til prætentiøsitet, farvel til like-hunt, farvel til unødvendigt pres. Hej til sjov, kreativitet og ro i sindet!