Følger I med i politik og den offentlige debat har I nok spottet det. Følger I med i de trendrapporter, jeg har lavet fra SS17-catwalksene har I nok også spottet det. Tja, uanset hvad man følger med i, har man måske spottet tendensen.
Det virker til at alting for tiden skal tages til ydergrænserne. Mener man noget, mener man det ekstra meget, og er man på en specifik måde, er man det ekstra meget.
I løbet af de seneste måneder har jeg gået og tænkt en hel masse over det – det virker til at det meste, hvad der foregår i disse dage er en eller anden form for ekstremisme. Uanset hvilket retning man er ekstrem i, så er man bare ekstrem.
Enten er man ultra-liberalist eller ultra socialist-treehugger. Enten er man ekstra meget på sociale medier ellers er man ekstra meget uden facebook og med en Nokia 3310 i lommen. Enten er man cyborg med antenne i hjernen ellers er man bonderøven med hjemmegroede afgrøder. Enten er man minimalist ellers er man print-mixer ud over alle grænser.
Jeg synes lidt det virker til at gå hånd i hånd – de ting, der sker politisk og samfundsmæssigt og de ting der sker modemæssigt. Trends er jo noget, der bevæger sig indenfor flere områder samtidigt og lige pt. virker det som om trenden er ekstra. Ekstra det ene og ekstra det andet. Vi presser grænserne for hvor ekstra man kan blive.
I modeverdenen ser det ud til at ekstremismen udtrykkes over hele linjen for tiden. Den nye colorblocking trend er tydeligere end nogensinde før og colorblocker du, så skal du gøre det til det fulde. Shopper du bæredygtigt, så gør du det all the way og vil du gå med lange ærmer, så skal de være ekstra lange. Skal du have print på, så skal det for guds skyld være over del hele og skal du gå i oversize tøj, skal det være ekstra stort. Vil du gå i gennemsigtigt tøj, så skal det vise alt og sporter du lag på lag-trenden, så skal der saftsusemig mange lag på!
Jeg er en lille smule overrasket over den her ekstremisme-trend – tager man den i en samfundsmæssig sammenhæng, så giver det sgu nok mening, men jeg troede ikke at det var netop her hen vi skulle direkte efter at normcore og anti-fashion var hit nummer ét. Men hey, det var jo også en ekstrem trend på sin helt egen måde, så måske har vi været her et stykke tid. Man skal simpelthen bare vælge side – om ikke generelt, men bare pr. outfit. Enten er du noget, ellers er du noget andet.
Og jeg går og tænker lidt på hvornår “mellem” kommer tilbage. Selvom jeg er ret så tosset med ekstrem colorblocking og printmix, så savner jeg lidt at det er trendy ikke at skulle overgive sig 100% til den ene eller den anden side. Måske generelt også, og ikke bare modemæssigt. Også hvad angår alle de tossede og ekstreme ting, jeg føler sker i verden lige nu. Kan det ikke også blive trendy at være lidt mellem?
Når det er trendy at skeje fuldstændigt ud, føler jeg en lille slags modstand overfor at skeje helt ud, for nu gør alle det. Er det så ikke lidt kedeligt? Er det nu at “mellem” bliver spændende? Hvis mellem blev en trend ville det måske være lidt sjovere at have en kontroversiel mening eller at gå i print fra top til tå. Men nu hvor det er blevet en ting, så keder jeg mig lidt ved det. Keder mig ved folks alt for oversized jakker og printede sæt og ved folks ophedede debatter og kontroversielle udtalelser.
Det har vist sig i alt den her ekstra-hed at jeg faktisk er lidt mere mellem end jeg havde troet. Og det føles rigtig fint.
Nu tager jeg en printet genbrugskjole på udover et par kedelige highstreet-jeans og lader håret sidde som det vil og så bestemmer mig for at verden hverken er forfærdelig eller helt vidunderlig. Den er vel bare mellem og lidt af hvert og det er også okay.
Runway & street style photos via Vogue.com, collages by me, Normcore photo via Racked