Et nyt kapitel

moving nemesis babe-2 moving nemesis babe-1

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage og eftersom jeg skulle have fikset et “3 ways to wear”-indlæg til i dag, men ikke nåede det, ville jeg lige tjekke ind og fortælle hvorfor. Sagen er den, at jeg de sidste dage har levet i et halvstresset flytterod – i dag har jeg nemlig rykket ud af mit store værelse på Islands Brygge. I har nok lugtet lunten, nu hvor jeg har reklameret for mit store flyttesalg i går, hvor jeg fik solgt en god håndfuld tøj og min sofa.

I morgen flytter jeg nemlig ind i en lille lejlighed på Nørrebro sammen med min søde ven og blogger-kollega Emma, hvor jeg kun rykker ind med mit tøj, min seng og et par kommoder i et værelse, der er halvt så stort, som det jeg havde på Bryggen. Og nu spørger I måske – er det ikke fjerde gang du flytter i København? Jeps, og jeg glæder mig het vildt. Jeg glæder mig sådan til at bo med søde Emma i vores kommende blogger-hybel og glæder mig egentlig til at bo med lidt færre ting og med lidt mindre plads!

I får det nye 3wtw-post, når jeg har fundet internet i mit nye hjem 🙂

Hav en skøn weekend!