Det er gået op for mig, at jeg ikke har vist jer nogen af de billeder, jeg tog under modeugerne, udover at jeg hist og pist har linket til Elle og NastyGal, hvor mine billeder ellers også kom op(husk lige også at tjekke dem ud!).
Ellers har jeg helt glemt at lægge billeder op her på bloggen selv(udover mine trend-reports), så nu er det tid til at I får dem at se! Jeg har samlet otte af mine egne yndlingsfotos fra London, Milano og Paris med det, jeg synes var nogle af de fineste øjeblikke jeg fotograferede.
Der er små historier til de fleste af dem, som for eksempel da vi var nogle fotografer, der ventede ved en udluftningsrist ved Dior-showet og fik de fineste billeder af folks flagrende tøj(billede 4), når politibetjentene ved diverse shows forsøgte at hive folk væk fra kørebanerne(billede 6) og stort set hver gang Cathrine Baba låser sin cykel(billede 8). Det kan jeg slet ikke stå for!
Hvilket billede er jeres favorit?