Nye idéer til Nemesis, Babe – hvad savner I og hvad elsker I?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For nogle uger siden gik jeg en rigtig lang tur på Amager Fælled og på den tur fik jeg en hel masse idéer til bloggen. Det gjorde jeg også på en ny gåtur hjemme i Nøvling forleden dag. Jeg er i sådan et underligt limbo af at faktisk at have tid til bloggen igen efter skole-amok(men begynder på nyt kursus om to uger, så ved ikke om det kommer til at gå amok igen), at have tusinde idéer til ting til bloggen, men samtidigt at have den samme fornemmelse fra for en måned siden, hvor jeg ikke føler at jeg har tid nok til at eksekvere det hele. Dog tænker jeg at det her indlæg er et skridt imod at komme mere i gang med de nye idéer. For lysten, den er der! Og så må jeg klø på med det jeg kan, indtil jeg engang får en form for ferie fra studiet igen og kan gå helt bananas.

Derfor kommer nu en liste over ting, jeg har gået og boblet med – nogle af idéerne er stadig meget vage, måske udkast til idéer, mens andre er nogen, jeg kan få smækket afsted så snart jeg tager en dag fri(ironisk nok til at arbejde) og sætter mig og kværner blog.

Jeg opstiller dem i listeform, fordi det synes jeg er så dejligt overskueligt. I må sygt gerne skrive kommentarer med hvad I synes om mine idéer og om I selv har idéer til ting, I vil se eller komme med kommentarer på nogle af de ting, der er sket på bloggen på det seneste.

MARIES BLOG-IDÉ-LISTE(+ forklaring/hvad skal der gøres for at opnå det)

  • Flere blooper-posts, for lige at tage toppen af hvor lækker jeg ellers går og prøver at se ud. Min roomie spurgte forleden hvor mange dårlige billeder af mig selv, jeg har set over årene og svarede uden at tøve “i hvert fald 10.000”. Då der er lidt at tage af.
  • Endnu flere Creative Minds. Den synes jeg selv er super spændende, den serie – men jeg mangler en gang imellem folk at kontakte. Byd ALTID gerne ind med inspirerende creatives! Jeg kan allerbedst lide når I anbefaler andre mennesker(eller bliver anbefalet af andre mennesker), i stedet for at man anbefaler sig selv.
  • Flere podcast-anbefalinger?
  • Etsy-vintage-anbefalinger, hvilket kræver en god portion tid til research.
  • Personlige indlæg om mit forhold til min uddannelse, modebranchen og fremtiden. Og til tøj og blogging og de dilemmaer der er, når man også synes bæredygtighed er et hit.
  • Fotoredigerings-guides. Ting som fritlægning(f.eks hvordan jeg klipper produkter ud til forskellige collager), hvordan jeg laver mine “ændringer” og at arbejde i lag med collage, hvordan jeg redigerer mine insta-fotos.. Hvad mere? Hvad vil I lære? Skal jeg lave en ny guide til Adobe Lightroom også?
  • Jeg har fået en forespørgsel om et indlæg omkring mine skønhedsrutiner – er I interesserede i det?
  • Jeg gad sygt godt lave en interview-serie der omhandler forskellige forskere og spændende menneskers meninger om hvad tøj/mode kan fysisk og psykisk, ifht. både individet og verden. At snakke med psykologer, sociologer, tekstilforskere, kunstnere, NGO’er, folk der lever af at lave tøj og, hvis man kan finde de rette at tale med, folk for hvem tøjproduktion ødelægger deres livsgrundlag. Første skridt er lige at researche frem til de rette at tale med, dernæst at lave nogle gode interview-spørgsmål, og det sværeste af det hele – at få dem til at svare på dem. Folk med tid til sådanne projekter er sjældne nu til dags. En serie, der generelt skal sætte perspektiv på emnet mode og påklædning fra alle mulige vinkler, både positive og negative.
  • Personlige indlæg om det med at være alene. Jeg er selv typen der er ret meget alene på mange planer, hvilket til tider har været enormt ensomt og drænende, men som også har givet mig en anden vinkel på ensomhed, alene-hed og hvordan man håndterer den. Sådan noget med at lære at være alene og have optur over det. Bliver det for livs-coach-agtigt? 
  • Jeg gad også godt have mere tid til at lave test-shoots, bare for sjov, men er det noget I synes er spændende at se herinde?
  • En roomtour i mit nu 6 måneder gamle/nye hjem. Promise, den kommer snart. På video eller foto?
  • Et indlæg om det at bo i kollektiv. Synes I det er spændende? Hvis I har spørgsmål til det emne, så spørg løs i kommentarerne!

Til sidst afslutter vi lige med noget, der ikke kræver super meget tid at lave – en blooper! Skriv tusind kommentarer om hvad I synes om det hele, hvad I vil have og hvad I allerede synes er nice og alt sådan noget.