NYFW SS15: 3 kollektioner, der inspirerer mig

Fashion month er allerede skudt i gang i New York, hvilket betyder at der dagligt popper nye kollektioner op inge hos Style.com. Jeg har fundet mine foreløbige favorit-kollektioner fra New Yorks modeuge – alle tre kollektioner der inspirerer mig til mine egne outfits – lad os kigge på dem!

 

DKNY SS15 i new york

Hvem: DKNY

Hvad: Store, geometriske prints, masser af striber, midilængder og miks af print.

Hvordan: DKNYs kollektion inspirerer mig på et punkt, hvor jeg er evigt-inspirér-bar, nemlig print-på-print, der ser ud til at holde endnu en sæson. De kæmpestore prints mikset med mindre prints i de samme farvefamilie giver et superfedt visuelt udtryk, der forvirrer øjet en smule, hvilket jeg er vild med. Jeg er derudover blevet helt tosset med striber, efter at have set den kreative brug af dem i kollektionen her – jeg skal have nye stribede items til at style med mine printede ting i garderoben!

 

 

Creatures of comfort SS15 i new york

Hvem: Creatures of Comfort

Hvad: Løse materiealer, rolige farver og lag på lag på lag.

Hvordan: Effekten Creatures of Comforts kollektion havde på mig overraskede mig en smule. først tænkte jeg at jeg ville finde den en tand kedelig, da der ikke er specielt pang på farverne, prints eller skarpe snit. Men næ nej, Creatures of Comfort har alligevel fanget mig med de bløde silhouetter og materialer, der falder så smukt på kroppen og med de mange lag giver super interessante silhouetter, der inspirerer mig til at smide t-shirts over mine skjorter, toppe over mine kjoler og en ekstra jakke oven på jakken.

 

Coach SS15 i new york

Hvem: Coach

Hvad: Store overdele og 60’er-mini-skørter en masse.

Hvordan: Noget jeg gjorde meget i engang var mini-skørtet. Mine kjoler og nederdele gik aldrig længere end til midt på låret. Jeg ved ikke hvorfor jeg er stoppet med det – måske fordi jeg er blevet ældre og føler at jeg skal være en smule mere anstændig(eller..) – men jeg skal helt sikkert i gang igen. Coach inspirerer mig til at tage 60’er-miniskørtet til mig og style det på en mere sofistikeret måde med evt. en sweater, der går til lige over kanten af skørtet. Eller store jakker og andre overdele med lidt ekstra volumen, der kan opveje længden af det korte skørt og give det et cool og afslappet udtryk.

 

Hvad synes I om de tre kollektioner?