Eftersom jeg snart fejrer 1 års jubilæum i det kollektiv, jeg flyttede ind i sidste år, tænkte jeg at det var på tide med et indlæg om det med at bo i kollektiv og at bo og leve sammen med andre.
Allerførst vil jeg lige svare på et spørgsmål, der ramte min insta-DM-indbakke forleden, der handler om hvordan man ville definere et kollektiv. Jeg kan jo kun tage udgangspunkt i hvordan jeg ser det, men here goes! For mig, så består et kollektiv af mennesker, som vælger at bo sammen og prioriterer hinanden og fællesskabet derhjemme i hverdagen. I mit kollektiv spiser vi f.eks. sammen flere gange om ugen og så deler vi mad og alle hjemme-artikler(rengøring, tandpasta osv) i modsætning til bofællesskaber, jeg tidligere har boet i, hvor alle har sin egen hylde i køleskabet og hvor man ikke har lavet en aftale om at man bor sammen og prioriterer fællesskabet i hverdagen. Jeg synes det er et lidt løst koncept, men i bofællesskaberne, jeg har boet i tidligere, har der ikke været et forpligtende fællesskab, som der er i mit kollektiv, hvilket jeg sætter stor pris på.
Herunder kan i finde svar på de spørgsmål jeg oftest får om at bo i kollektiv og som jeg naturligvis bare kan svare på udfra egne erfaringer.
Spiser I så sammen? Og hvordan får man lige dertil at hænge sammen?
Ja, vi spiser sammen fire dage om ugen. Alle i kollektivet har en fast maddag, hvor de laver mad til hele hytten. Det er supernice at man har én dag om ugen, hvor man skal i køkkenet, og de andre ryder op efter en, og ellers har tre dage, hvor man kommer hjem til varm mad på bordet. Og når man kun laver mad én dag om ugen, plejer man også at tage sig god tid til at lave lækker mad. Hvis det ikke passer med ens planer at spise hjemme én dag, så melder man bare fra og ligger mad-dagen skævt ifht skemaet en uge, så bytter vi rundt. Så som udgangspunkt spiser vi sammen fra søndag til onsdag, men der er ingen der dømmer, hvis man melder fra en dag eller en hel uge.
Hvordan betaler I for fællesindkøbene?
Vi har en fælles madkonto og dertilhørende kort, hvor vi alle sætter penge ind hver måned, og med de kort køber man så mad eller rengøringsartikler.
Hvor meget deler I?
Vi deler al mad(udover hvis man køber en cola eller kage eller noget til sig selv), shampoo, tandpasta og rengøringsartikler. Vi har dog hver vores hylde på badeværelset, hvor vi også har egne ting. Hvis man køber noget mad eller drikke kun til sig selv for sine egne penge, skriver man navn på og stiller det i køkkenet sammen med resten af varerne. Vi har ingen særskilte hylder til os hver i sær i køkkenet.
Hvad er et forpligtende fællesskab?
Det forpligtende fællesskab vi har i mit kollektiv går ud på at man, da man flyttede ind i kollektivet, valgte fællesskabet i hverdagen til. At man vælger at være en del af hinandens liv – at leve sammen og ikke bare bo i samme lejlighed. Og når alle er enige om at det er det, man vil, så føler det ikke som en slags tvangs-fællesskab, fordi alle gør det af lyst. Et godt eksempel på en del af vores forpligtende fællesskab er mandagene, hvor vi spiser sammen og snakker om hvad der sker i vores liv eller hvad vi har lavet den dag. Det handler selvfølgelig også om at alle er enige om hvad fællesskabet derhjemme indebærer, og det er vi heldigvis i mit kollektiv.
Hvad så hvis man bare har lyst til at være alene? Må man det?
Det må man selvfølgelig godt. Lige da jeg flyttede ind, havde jeg lidt dårlig samvittighed om om jeg nu var en god kollektivist, fordi jeg både var træt og syg, så jeg brugte meget tid på mit eget værelse. Men så længe man tager del i fællesskabet derhjemme generelt, er der intet til hinder for at man går ind på sig værelse en her aften og er der.
Hvorfor flyttede du i kollektiv?
Jeg flyttede i kollektiv, fordi jeg har enormt meget behov for at have et socialt grundlag i min hverdag, men når jeg har fri fra skole, er jeg også bare typen, der kan finde på at tage hjem og blive hjemme hele resten af dagen. I et kollektiv har man noget socialt derhjemme, uden det bliver krævende. Det med at bo sammen med folk, gør, at man ikke behøver være “på” når man er social sammen med sine bofæller – vi kan f.eks. allesammen sidde i stuen i nattøj og lave hver sit uden at snakke sammen. Derudover elsker jeg at der tit er nogen, der svarer, når man kommer ind ad døren og råber “heeej”. Og at jeg har en base af mennesker i mig hjem som jeg kan gå til, hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen eller bare har behov for at snakke eller se tv sammen med nogen. Og hvis man bliver syg, så har man nogen, der tilbyder at gå ud og købe mad til en eller smække en havregrød sammen, når man ikke selv kan overskue at gå ud i køkkenet.
Har I flere spørgsmål, så bare skyd løs i kommentarerne!