stripes & balls

 TOP & COAT: MONKI, SKIRT: SECOND HAND, SHOES: BIANCO

I går var jeg på en skøn gåtur med min klassekompis Lina på Malmös Västre Hamn – et nyt og smart område, men med de fineste, små, lyseblå træhuse nede ved stranden. De mange striber på husene var helt perfekte og vi skød mit favorit-regnbue-outfit dernede – og der skete noget, jeg faktisk aldrig har fortalt om, men som man som blogger ofte kan opleve. Eller, det her var måske i den grove ende, but still. For det der med at tage billeder ude i offentligheden går jo sjældent ubemærket forbi og det sker så utroligt tit at man får kommentarer med på vejen – for mit vedkommende at jeg burde smile noget mere – og folk, der vil være med på billederne eller hopper ind i baggrunden. I går kom den igen, denne gang fra to teenage-drenge, der råbte til os om de måtte være med på mine billeder. Da jeg svarede nej, fik jeg den underligste kommentar længe: “Du er også grim, jeg ville aldrig fotografere dig, du ser ud som mine nosser!”. Og deraf indlæggets titel i dag, stripes & balls – jeg tog den på engelsk, for jeg synes “nosser” var lige offensivt nok at smække i en titel på et outfit-indlæg. Hans underliv må være ualmindeligt farverigt og forunderligt at kigge på.

Jeg synes til gengæld selv at jeg så rasende smart ud i mit dobbelt-stribede look, så jeg har fundet en god portion vildt flotte striber, så I også kan køre regnbue-outfittet!
[show_shopthepost_widget id=”2467832″]
Hvad synes I om mit outfit?