Så er første del af spørgerunden skudt i gang med pariser-delen. Jeg har kogt jeres mange spørgsmål ned til fire overordnede, da det stort set var de ting, I spurgte om, bare forskelligt formuleret. Jeg håber I kan bruge mine svar – der er i hvert fald mange der har været interesseret i dem! Værs’go.
Hvordan får du arrangeret sådan en tur til Paris – med at finde ud af hvor alt det modemæssige sker, bl.a?
Altså, først og fremmest sørger jeg for at finde et sted at bo – i januar boede jeg i en lejlighed ejet af en sød mand ved navn Morgan, som jeg havde fundet på Airbnb, denne gang boede jeg på et lille hotel som jeg havde fundet et sted på nettet. Så gennemsøger jeg nettet for billige flybilletter. Jeg sørger tit for at komme der ned aftenen før det hele begynder, så jeg kan være frisk til det første show. Stederne, hvor showene bliver holdt har jeg fundet på www.modeaparis.com, hvor de fleste adresser på shows står – dem, hvor der ikke står adresser, kan man nogle gange finde ud af, hvis man sludrer lidt med fotograferne foran showene – f.eks. fik jeg et tip om Givenchy-showets placering af fotografen Mr. Newton i januar og var sammen med ca. 10 andre fotografer en af de få, der var der udenfor. Når jeg så har adresserne plotter jeg dem ind i min lille pariser-bog fra Moleskin og så går det ellers løs. Det er for resten smart at have sig et flerdags-metrokort, eftersom man ellers får gået en helvedes masse under sådan en modeuge, hvis man skal rundt til alle shows, da de er fordelt ud over hele byen.
Hvad sagde dine forældre til at du bare sådan lige tog til Paris?
Første gang jeg var af sted alene til Paris, som var sidste sommer, var de selvfølgelig lidt bekymrede, men efter jeg nu har gjort det 3 gange i løbet af det sidste år, er de lidt mere trygge ved det. Jeg sms’er dog med dem hver dag, jeg er af sted, så de er sikre på at jeg stadig er i live. Jeg har også rejst alene med min søster et par gange, så jeg er vant til at skulle kunne sørge for det hele selv, så jeg tror ikke de er super bange for at jeg gør det.
Jeg skal til Paris i ferien – hvad må jeg ikke gå glip af (mad, shopping, steder)?
Jeg har en Pariser-guide som jeg har arbejdet på over flere omgange, og som nu er ret omfattende – hvis du sender mig en e-mail til nemesisbabe@hotmail.com, og skriver ”Paris” i emnefeltet, så sender jeg dig guiden. Jeg har derudover en lille områdeguide til Berlin, som jeg også gerne sender ud!
Men lige hurtigt: Du må ikke gå glip af Free’P’star-secondhand-butikkerne i Marais med deres 1euro-kasser. Derudover er Tea by The, en lækker te-salon på Place Palais Royal ved Louvre-Rivoli-metrostoppet, ret fin til en eftermiddagsforfriskning. Hvis du skal have en lille og hyggelig fransk morgenmad for kun 5 euro, skal du til Rue Bichat, hvor den fantastiske, hyggelige, lille cafe, La Chambre aux Oiseaux ligger, tæt på Saint Martin kanalen.
Hvordan foregår det, når du er i Paris? Altså, kommer du ind til showene eller går du bare rundt udenfor dem og tager streetstyle-billeder osv.?
Jeg går bare rundt uden for showene. Det har måske skabt lidt forvirring, at jeg skrev at jeg ”tog til” et show, men det betød altså bare at jeg tog hen og stod udenfor sammen med alle mulige andre fotografer, bloggere og modeinteresserede. Hvis jeg havde kommet ind til showene, ville I helt sikkert også have hørt om det – det ville jo være helt vildt! Men der var flere, ved jeg, der har forsøgt at komme ind til showene, og jeg tror det er muligt. Hvis man venter til pressen og alle de inviterede er kommet ind, er der nogle gange pladser til overs, eller der bliver lavet såkaldte ”standings”, altså ståpladser, så man nogle gange stille sig i en lille ”standing”-kø udenfor showet og hvis man er heldig, kommer man ind. Der var to, som jeg havde snakket lidt med, der kom ind til det show, jeg var inde og fotografere, fordi de bare ventede udenfor – men det var også et mindre show og en knap så kendt designer, hvilket gjorde det lidt lettere at komme ind.
Dear foreign readers, since I only got questions for my Q&A in Danish, I decided to make this answering part in Danish only – also because there otherwise would be a hell of a lot of text, if I were to do it on both Danish and English. If you want, you could read it in google translate it HERE, to get it in English.