Alle billeder i indlægget er fundne hos www.love-aesthetics.nl
Nu hvor jeg guidede jer gennem hvordan man kan få mest ud af den inspiration, man får fra personer, man finder inspirerende i mit første “How to use your inspiration”-indlæg med Susie Bubble for nogle uger siden, er jeg selv blevet ret glad for idéen om disse indlæg.
Jeg får i hvert fald selv en del ud af sådan at dissekere mine inspirationskilder, så jeg har besluttet mig for at hive fat i endnu en af dem – denne gang bliver det en komplet modpol til Susie Bubble, nemlig skønne Ivania Carpio fra den formidable blog Love Aesthetics.. Så lad mig, denne gang, guide jer gennem hvordan jeg kan drage inspiration fra simplicitetens dronning!
1. Hvad beundrer jeg ved Ivania?
Hendes evne til at skabe super interessante og spændende outfits udfra utroligt simple items, og hendes evne til at inkorporere masser af teksturer, små, diskrete detaljer og sporty items i hendes looks.
2. Tre ting, jeg selv har lyst til at tilsætte min stil, inspireret af Ivania:
– Sporty items, stylet med hverdags-items, der giver et afslappet og sejt look.
– Små detaljer som cutouts og og slidser, der giver interessante looks uden at blive for voldsomme.
– Hendes evne til at iføre sig udelukkende hvidt uden at blive kedelig eller endimensional.
3. Hvordan gør Ivania det, jeg vil kunne? Og hvordan vil jeg bruge det i min egen stil?
SPORTY ITEMS
Hvordan gør Ivania? Ivania tilsætter meget simple spoty items til sin allerede simple stil, såsom løbeshorts eller en sporty sweater og tilsætter dem outfit, der ellers består af klassiske ting, som en nederdel med slids, fine ringe eller herresko.
Hvordan vil jeg gøre? Jeg vil tage Ivanias idé om at bruge sporty items sammen med klassiske ting til mig og bruge det på min egen måde – som for eksempel et par løbeshorts med en lækker skjorte og flotte herresko.
[show_shopthepost_widget id=”232706″]
SMÅ DETALJER
Hvordan gør Ivania? Ivania laver meget af sit tøj selv, og én af de ting, hun er dygtig til at tilføje sine hjemmelavede ting, er smådetaljer som slidser eller interessante cutouts, der gør de monokrome outfits ret så interessante.
Hvordan vil jeg gøre? Jeg vil prøve at finde items, der har slidser eller cutouts ukonventionelle steder og style dem simpelt, således der bliver fokus på de små detaljer, såsom et lille kig til maveskindet i siden.
[show_shopthepost_widget id=”232758″]
ALL WHITE
Hvordan gør Ivania? Ivania gør hendes komplet hvide og neutrale outfits super interessante ved at skrue op for forskellige teksturer i stedet for forskellige farver. Som for eksempel en nederdel i kroko-agtigt skind og en top i pleather med en bomulds-kimono udover. Ellers er hun også god til at bruge hendes hvide items på nye måder – som for eksempel en skjorte som nederdel.
Hvordan vil jeg gøre? Jeg vil prøve at lave helt hvide outfit med masser af spændende teksturer – for eksempel med gennemsigtige paneler, net, læder og flæser – simpelhen smide alle mine hvide items sammen og se hvor mange interessante tekstur-sammensætninger man kan lave.
[show_shopthepost_widget id=”232702″]